Læringsforløb i dagtilbud
Har I brug for ny inspiration til at omsætte den pædagogiske læreplan til praksis? Er I igang med nogle særlige indsatser ift. til det pædagogiske arbejde med børnene, så kan et længevarende læringsforløb ved Eventyrværkstedet give jer metoder og kvalificeret input til at arbejde mere dybdegående med lige præcis det, som I er optaget af.
Det kan eksempelvis være et læringsforløb, hvor fokus er på at skabe magiske legemiljøer sammen med børnene, legemiljøer, som styrker fællesskabet og alle børns deltagelsesmuligheder i leg.
Det kan også være et ønske om at styrke sprogudviklingen gennem musiske, kropslige og legende metoder eller noget helt tredje. Vi skræddersyr lige præcis det indhold, som I har særlig opmærksomhed på.
Et læringsforløb med børn og voksne kan eksempelvis se sådan ud:
- Indledende pædagogisk workshop med pædagogisk personale, introduktion af forløb, praktiske øvebaner og viden på området.
- Jeg kommer efterfølgende på besøg x antal gange og er igangsætter på et tematisk eksemplarisk forløb med et fortælle/legetema, som vi sammen udforsker og går i dybden med.
- I modtager konkret inspirationsmateriale i form af billedbøger, sanghæfter, hånddukke, som I kan arbejde videre med undervejs sammen med børnene.
- Afsluttende sparringsmøde: Hvad er næste skridt?
Pris: Efter aftale