Foredrag og workshops

Med baggrund i min lange erfaring i arbejdet med at skabe æstetiske læringsforløb for og med børn og voksne tilbyder jeg en række foredrag og workshops målrettet henholdsvis pædagogisk personale, konsulenter og bibliotekspersonale.

Bliv mere legemodig – Børns livsvigtige leg

En workshop for pædagogisk personale


Hvordan kan vi som voksne blive mere legemodige og skabe rammer, hvor børns leg får plads, dybde og betydning?
Denne workshop giver inspiration til, hvordan vi kan understøtte børns leg ved selv at være nærværende, medlegende og åbne over for legens magi.

Vi arbejder med:

  • Hvordan vi som voksne kan styrke vores egen rolle som legere og medlegere
  • Konkrete idéer til at skabe kreative og æstetiske legemiljøer i børnehøjde
  • Legens stemninger og medier – og hvordan vi tuner os ind på børns initiativer
  • Brug af hånddukken som legeåbner og som en tryg vej ind i børns tanker, fantasi og følelser
  • Workshoppen tager afsæt i deltagernes hverdag og kan tilpasses særlige temaer eller udviklingsforløb.

Pris for 2 timer: 2.500 kr. + transport

Pris for 3 timer: 3.000 kr. + transport

Hånddukkens kraft 

Skab nærvær, fortælling og leg i mødet med børn

Hvordan kan en hånddukke åbne for børns fantasi, følelser og fortællinger?
I denne workshop får du inspiration til at bruge hånddukken som en levende medspiller i dit pædagogiske eller formidlingsmæssige arbejde.

Målgruppe: 

Bibliotekarer, konsulenter, pædagoger og lærere, der arbejder med formidling og fællesskab i børnehøjde.

Det får I med jer:


  • Praktiske tips og teknikker til at bruge hånddukker og fortællerekvisitter som aktiv del af jeres arbejde med børn
  • Indsigt i koblingen mellem leg, sprogstimulering og dannelse
  • Konkrete øvelser med små fortællinger, sange og lege – med fokus på stemning, kontakt og improvisation.

Pris: 

3.000 kr. for 2 timer + transport (Hånddukke-frø og vejledningshæfte med tips og tricks medfølger)

Med sit positive og nærværende væsen og sin tydelige og enkle formidlingsform gav Ditte os en helt igennem fantastisk oplevelse. Børnene har været forventningsfulde, nysgerrige og meget deltagende...

Pædagog Jeanette Hedegaard v. Lystruplund

Ditte har på en meget inspirerende og professionel måde ledet os gennem en proces, hvor alle kroppens sanser er stimuleret. Børnene har været meget engageret under hele forløbet.. En kollegas udsagn: ”Vi har aldrig tidligere fået så stort et løft alle sammen.

Leder Birthe Christensen v. Spiloppen

En verden, som rammer lige ind i den rene sanseverden, de små befinder sig i, og som stimulerer sproget gennem genkendelse i figurer, historier, toner, hop og spring.

Pædagogisk leder for dagplejen, Aarhus